Hvidløg er nok noget af det nemmeste overhovedet at dyrke. Både i haven og i krukker. Det handler blot om at købe gode sætte-hvidløg i planteskolen i september-oktober, dele dem og stikke de enkelte fed i jorden med den spidse top opad.

I løbet af vinteren danner de rødder og måske top alt efter hvor mild vinteren er. I løbet af foråret og forsommeren svulmer løget i jorden og bliver til flere fed, der er klar til høst i juli.

Høsten bliver bedre og større, hvis der er kultiveret noget kompost ned i de øverste jordlag. Derfor er det en god ide at bruge af kompostbunken eller købe en sæk komposteret kogødning at brede hen over jorden.

Har du sat nye rækker med jordbær i år, er der plads til at dyrke en række hvidløg mellem rækkerne indtil jordbærpanterne fylder mere til næste år. Lav en rende i jorden, 5-6 cm dyb og sæt et hvidløgsfed for hver 10 cm.
Skrab jorden henover feddene, så løgene stadig står opret, og tryk jorden let til med bagsiden af riven.

Hvidløg i krukker

Har du ikke decideret køkkenhave, kan løgene lægges i krukker, der står på altanen eller i carporten. 

Fyld en stor krukke op med Home & Garden Krukke- og pottejord så der er ca 20 cm til kanten.

Stil hvidløgsfeddene på jorden med spidsen opad med 8-10 cm mellem feddene.

Dæk med krukkejorden og vand, hvis jorden ikke er fugtig. Den skal ikke være silende våd.

Krukken stilles udendørs så længe som muligt, men får vi meget sne eller regn, kan det være en fordel at stille krukken et overdækket sted.

 

I løbet af vinter eller foråret skyder de smalle blade frem og planterne passes med vand og gødning.

Når de hen på sommeren visner ned, eller når du har lyst til at begynde at høste omkring juli, vendes krukken på hovedet. Så nemt er det at høste.
 

Hvidløgene lægges til tørring i solen, så de får en tør skal og kan nu opbevares i meget lang tid.

Hæng evt. hvidløgene op i et luftigt haveskur, her holder de sig godt.

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld